Om madplaner og et virkelig lavt madbudget.

Jeg er sådan en der ser luksusfælden mens jeg forarges over hvordan folk kan bruge så mange penge. Især madbudgettet er et sted, hvor jeg slet slet ikke forstår hvad folk køber for at få brugt så mange penge på mad.

En årrække på SU sætter sit præg på ens tankegang omkring penge, og man bliver lidt en ekspert i at spare. Jeg er ikke længere på SU, men jeg har egentlig ikke set nogen grund til at ændre på vores madbudget. M og jeg har sat 300kr af til mad og husholdning om ugen, altså 1200kr - 1500kr om måneden. Og hvad er det så vi gør?

·         Planlægning - tilbudsaviser

For det første så handler det om at planlægge sine indkøb og så kun handle ind en eller to gange om ugen. Jeg tager ofte udgangspunkt i dagligvarebutikkernes tilbudsaviser. Jeg læser ikke alle tilbudsaviser, men tjekker hver uge Netto og Rema1000, da det er de butikker jeg er gladest for at handle i. Den butik jeg synes har de bedste tilbud vælger jeg.

Jeg er primært på udkik efter tilbud på de ’dyre’ vare som kød, fisk, pålæg, skyr og ost. Dernæst kikker jeg også efter tilbud på basisvarer som flåede tomater, rugbrød, tun, grov pasta, havregryn, knækbrød, kerner, toiletpapir, vaskepulver, shampoo osv.

·         Brug fryseren

Når der er tilbud på kød, pålæg og rugbrød køber jeg stort ind og fylder fryseren. På den måde har vi f.eks. altid rugbrød og pålæg lige til at tage op når vi løber tør. Vi har også altid tandpasta og toiletpapir i skabet på badeværelset.

Når jeg er i butikken, tjekker jeg også altid køledisken med ”datovarer” som er varer der er lige ved at nå sidste holdbarhedsdag. Kød og pålæg ryger lige hjem i fryseren.

·         Planlægning - madplaner

Med udgangspunkt i tilbuddene eller indholdet i fryseren laver jeg en madplan for en uge frem. Jeg laver altid en liste med 4 - 5 retter. Vi er 2 personer og hvis vi en aften laver steg eller en hel kylling er der mad til to dage. Det sker også at M arbejder aften, eller at vi af andre grunde ikke spiser hjemme. Jeg tænker meget i at retterne kommer til at hænge sammen, sådan at de samme råvarer går igen. Køber man et helt hvidkål, skal der tænkes kreativt for at få det brugt uden at blive træt af kål. I perioder kikker jeg i kogebøger for at få ny inspiration, andre gange får jeg inspiration på nettet. Der er også uger hvor alle opskrifter er ”gode gamle” og noget vi har fået før.

·         Hav fastfood i fryseren

På trods af madplaner og gode intentioner, findes der altid dage hvor man bare ikke gider lave mad. Til de dage er det vigtigt at lægge inde med hurtigt mad. Det har vi oftest i fryseren. Når vi laver store portioner af supper, gryderetter, tærter osv. fryser vi det vi ikke spiser ned i portionsstørrelser. Så er det hurtigt at tage en eller to portioner op og smide i microovnen.

·         Grød, Suppe og vegetardage

Nu er vi måske derude hvor ikkesparere vil kunne mærke en forskel. Men forskellen vil også kunne mærkes i madbudgettet. Kød er dyrt, og retter uden kød er billigere. M og jeg har helt naturligt en eller flere kødfrie dage om ugen, fordi jeg ikke er vild med kød men vild med vegetarretter. Der findes også enormt mange indiske retter uden kød med masser af smag, som man virkelig ikke må snyde sig selv for at prøve.

·         Kontanter

At hæve hele beløbet på madbudgettet i kontanter og dele det ud i kuverter er et kendt tip. Vi har en madpung hvor jeg hver lørdag lægger 300kr i. På den måde er det meget tydeligt hvor mange penge der er at gøre med. Det har desværre også den effekt at når der er 200kr tilbage i pungen sidst på måneden, opstår der hos M et behov ”for at bruge dem på noget”. Dette ’noget’ er ofte bagervarer eller usundt take away.