Sommer og nem karryret!

Så kom solen og varmen endelig til os. Jeg nyder at have vinduer og døre åbne, og bare lade solen varme det hele op. Tøjet tørre ude på ingen tid og jeg fik endelig luet det værste ukrudt i blomsterbedene. Jeg benyttede også sommerstemningen til at ’hive’ rabarberstængler til en omgang rabarberkompot. Det er nemt at lave og smager skønt på skyr.

Den forgangne uge bød på 4 dages lejrskole til mig, og derefter har M arbejdet i weekenden. Så dagen i dag, hvor vi begge var hjemme, var en oplagt mulighed for at skrue lidt op for hyggen. Jeg lavede en lille morgenmadsanretning, vi nød under dynen til en film. Til aften fik vi en karryret, der har sin oprindelse i min tid som studerende. Den er enkel, billig og en sikker succes i vores lille hjem. Jeg laver altid dobbeltportion, og smider en omgang i fryseren til en af de dage hvor man ikke orker stå i køkkenet.

I får opskriften her;

Karryret - stor portion til 2 personer

1 løg

1 spsk karry

Olie til stegning (jeg bruger rapsolie)

250 g kød (svine-, okse-, kylling, kalkun-)

2 skiver bacon

1 æble

½ dåse ananas med saft

1,5 dl vand

2 spsk tomatpuré

Lidt fløde

Salt og Peber

Tilbehør; Ris, kokos, rosiner, chutney, peanuts, bananer, osv.

Sådan gør du:

Hak løget, skær æblet og ananasringe i tern. Skær kødet i tern, klip baconen i strimler.

 

Svits løg i olie, sammen med karry. Tilsæt kød og bacon og svits til det har skiftet farve.

 

Tilsæt æble, ananas og saft, vand og tomatpuré. Lad koge ved svag varme i 15-20 min.

 

Jævn med fløde og smag til med salt og peber. Servér med ris og forskelligt drys.





Om madplaner og et virkelig lavt madbudget.

Jeg er sådan en der ser luksusfælden mens jeg forarges over hvordan folk kan bruge så mange penge. Især madbudgettet er et sted, hvor jeg slet slet ikke forstår hvad folk køber for at få brugt så mange penge på mad.

En årrække på SU sætter sit præg på ens tankegang omkring penge, og man bliver lidt en ekspert i at spare. Jeg er ikke længere på SU, men jeg har egentlig ikke set nogen grund til at ændre på vores madbudget. M og jeg har sat 300kr af til mad og husholdning om ugen, altså 1200kr - 1500kr om måneden. Og hvad er det så vi gør?

·         Planlægning - tilbudsaviser

For det første så handler det om at planlægge sine indkøb og så kun handle ind en eller to gange om ugen. Jeg tager ofte udgangspunkt i dagligvarebutikkernes tilbudsaviser. Jeg læser ikke alle tilbudsaviser, men tjekker hver uge Netto og Rema1000, da det er de butikker jeg er gladest for at handle i. Den butik jeg synes har de bedste tilbud vælger jeg.

Jeg er primært på udkik efter tilbud på de ’dyre’ vare som kød, fisk, pålæg, skyr og ost. Dernæst kikker jeg også efter tilbud på basisvarer som flåede tomater, rugbrød, tun, grov pasta, havregryn, knækbrød, kerner, toiletpapir, vaskepulver, shampoo osv.

·         Brug fryseren

Når der er tilbud på kød, pålæg og rugbrød køber jeg stort ind og fylder fryseren. På den måde har vi f.eks. altid rugbrød og pålæg lige til at tage op når vi løber tør. Vi har også altid tandpasta og toiletpapir i skabet på badeværelset.

Når jeg er i butikken, tjekker jeg også altid køledisken med ”datovarer” som er varer der er lige ved at nå sidste holdbarhedsdag. Kød og pålæg ryger lige hjem i fryseren.

·         Planlægning - madplaner

Med udgangspunkt i tilbuddene eller indholdet i fryseren laver jeg en madplan for en uge frem. Jeg laver altid en liste med 4 - 5 retter. Vi er 2 personer og hvis vi en aften laver steg eller en hel kylling er der mad til to dage. Det sker også at M arbejder aften, eller at vi af andre grunde ikke spiser hjemme. Jeg tænker meget i at retterne kommer til at hænge sammen, sådan at de samme råvarer går igen. Køber man et helt hvidkål, skal der tænkes kreativt for at få det brugt uden at blive træt af kål. I perioder kikker jeg i kogebøger for at få ny inspiration, andre gange får jeg inspiration på nettet. Der er også uger hvor alle opskrifter er ”gode gamle” og noget vi har fået før.

·         Hav fastfood i fryseren

På trods af madplaner og gode intentioner, findes der altid dage hvor man bare ikke gider lave mad. Til de dage er det vigtigt at lægge inde med hurtigt mad. Det har vi oftest i fryseren. Når vi laver store portioner af supper, gryderetter, tærter osv. fryser vi det vi ikke spiser ned i portionsstørrelser. Så er det hurtigt at tage en eller to portioner op og smide i microovnen.

·         Grød, Suppe og vegetardage

Nu er vi måske derude hvor ikkesparere vil kunne mærke en forskel. Men forskellen vil også kunne mærkes i madbudgettet. Kød er dyrt, og retter uden kød er billigere. M og jeg har helt naturligt en eller flere kødfrie dage om ugen, fordi jeg ikke er vild med kød men vild med vegetarretter. Der findes også enormt mange indiske retter uden kød med masser af smag, som man virkelig ikke må snyde sig selv for at prøve.

·         Kontanter

At hæve hele beløbet på madbudgettet i kontanter og dele det ud i kuverter er et kendt tip. Vi har en madpung hvor jeg hver lørdag lægger 300kr i. På den måde er det meget tydeligt hvor mange penge der er at gøre med. Det har desværre også den effekt at når der er 200kr tilbage i pungen sidst på måneden, opstår der hos M et behov ”for at bruge dem på noget”. Dette ’noget’ er ofte bagervarer eller usundt take away.

5 kg lettere - fordi det er godt for mig!

Jeg tog først i januar som så mange andre en beslutning om at nytåret var en perfekt anledning til en ny start. Jeg har aldrig været overvægtig, men jeg er en frygtelig sukkergris med et næsten ustyrligt forhold til mængder. Jeg er generelt dårlig til at spise ordentlig mad til måltiderne, og ryger så lige i kageskuffen når jeg kommer fra arbejde sidst på eftermiddagen.

Jeg tror det er vigtigt at gøre op med sig selv hvorfor man vil ændre noget i sit liv. Jeg blev i efteråret konstateret syg og skulle opereres. Jeg sad med en følelse af at miste kontrollen over min krop - jeg var syg og kunne intet gøre ved det. Denne proces har for mig handlet om at gøre noget godt for min krop, og tage kontrollen tilbage.

Derfor var målene klare;

·         Ordentlig sund mad som kroppen har godt af

·         Skær kraftigt ned på indtaget af sukker

·         Drik vand - masser af vand

·         Prioriter din søvn

Så er beslutningen taget - sæt i gang. Jeg tog i starten meget udgangspunkt i den populære ”Bitz store kur”, der hver uge består af en komplet madplan, med opskrifter til alle måltider. Madplanerne og opskrifter kan findes på tv2’s hjemmeside; http://mad.tv2.dk/2015-01-03-bitz-store-kur-madplan-for-uge-1

Jeg fik heldigvis min kære mand (M) med på ideen, så der blev luget ud i slikskabet for at undså de værste fristelser. M var også fantastisk til at juble når jeg havde tabt mig, og bakke op når det var hårdt. De første uger brugte jeg madplanen meget, og det hjalp mig. Det var så nemt bare at lave den mad der var i planen og spise det. Der var mange nye opskrifter og nye vaner, det ledte tankerne væk fra alle de ting man ikke længere må. Jeg øvede mig i at sige ”Nej, tak” på arbejdet og hos familien. Mange havde svært ved at forstå hvorfor jeg vil tabe mig, og ikke spiser deres hjemmebagte kage. Men det har en stor effekt at fortælle sine omgivelser om sin beslutning.

Vi har efterhånden fundet vores favoritter i Bitz opskrifterne og kan også tilpasse andre opskrifter til den nye livsstil. Den største forandring har været at skulle gå uden om de hurtige kulhydrater - sukker, lyst brød, pasta og ris. Og at huske proteiner til alle måltider. Jeg er ikke specielt vild med kød, og kunne sagtens leve helt vegetarisk. Heldigvis indeholder opskrifterne i kuren flere vegetariske opskrifter, og ideer til at snige proteiner ind i alle måltiderne.  

I går skete det så, jeg er blevet præcis 5 kg lettere. Det er for det første en stor tilfredsstillelse, at det jeg har sat mig for er lykkes. Dernæst sidder tøjet bare pænere, og jeg føler mig flottere uden topmave. Jeg er glad, stolt og ved at jeg gør noget godt for mig selv.